Silent Hill: The Short Message Anmeldelse (PlayStation 5)

Hvis du havde en stealth-lancering af en brandny Silent Hill-spil på din bingo-kort dette år, så er du enten ikke ærlig, eller også er du i lag med folkene fra Konami. Uanset hvad, jeg tror, jeg taler for alle, når jeg siger, at Silent Hill: The Short Message ikke var på vores to-do-lister denne måned, og det var heller ikke noget, vi overhovedet havde regnet med ville være en realitet, endsige et færdigt og gratis spil ved lanceringen. Men faktum er, at Konami har, under dække af mørke i flere måneder, stealth-lanceret en kort, men overraskende saftig tilføjelse til Silent Hill-sagaen – hvis ikke andet, så for at varme os op til den kommende Silent Hill 2 Remake.

Til første øjekast er det let at male The Short Message som en slags kærlighedsbreve til den tabte P.T., der faldt ud af Hideo Kojimas hjerne for lidt over en håndfuld år siden. Det er det ikke helt, men det indeholder dog en del af de samme klokker og fløjter – især med sine forurenede fjender og omgivelser og hvad ikke. Men hvad mere har det at tilbyde, ud over alle de traditionelle Silent Hill-ting? Lad os tale om det.

En Besked til Dig, P.T.

Lad os gå videre og anerkende elefanten i rummet her: The Short Message – det ligner lidt P.T., ikke? Bortset fra, at der ikke er et foster i en køkkenvask, eller en slank kvinde, der svæver over en altan, for den sags skyld, så har den nyeste Silent Hill-tilføjelse da også en del af de samme komponenter. Og det er okay, fordi Hideo Kojimas Silent Hills aldrig vil ske, så vi tager, hvad vi får – selvom hver ny udgave, der kommer til syne, kun er en fodnote på dens legendariske forgængers berømmelse. Men man kan ikke vinde dem alle.

I sin kerne er The Short Message et first-person survival horror-spil, og et, der, på en sand Silent Hill-lignende måde, giver sin publikum en kort, men underligt uforglemmelig tur ind i den uigennemskuelige verden af sin titel. Det er ikke lige Silent Hill, så vent ikke at kunne dykke ned i tågen og gå i nærkamp med en knivbevæbnet sygeplejerske eller vores gamle ven Pyramid Head.

Nej, dette er en ny historie, og en, der har en helt anden protagonist, omgivelse og, naturligvis, antagonist. Med andre ord, hvis du håber at reparere nogle broer før Silent Hill f eller Silent Hill Townfall, så kan du overveje en alternativ rute. Med det sagt, så har det dog en vis indsigt i, hvad fremtiden for franchise kunne holde, så for tiden ser jeg The Short Message som en platform, som Konami vil udvinde blod fra til deres fremtidige udgivelser. Men hvem ved?

Træk på Mine Følelser

The Short Message sætter dig i den ulykkelige sko af en ung pige ved navn Anita – en ensom sjæl, der, i et forsøg på at konfrontere nogle af hendes indre dæmoner, finder sig selv tabt i en tilsyneladende forladt lejlighedskompleks. Bundet til sin telefon og følger en virtuel papirspor, som en af hendes to venner, Maya, har efterladt, sætter Anita ud for at konfrontere sin fortid – en tidslinje af besværlige minder, der ofte handler om hendes barske barndom og det konstante behov for validering i en verden, der er så åbenlyst mild over for dem, der fejres på sociale medier og i high school-klikker.

Som Anita er du grundlæggende efterladt til at vandre gennem graffiti-udfyldte korridorer i komplekset, mens den enkelte tekstbesked af og til dukker op på din telefon fra en af to personer: Amelia, en pige, der er fast besluttet på at trøste dig, uvidende om, at du er tabt i en askegrå verden, der ikke viser tegn på, at den vil lade dig slippe; og Maya, en dronningebie, der kun beder dig om at “finde det”. Men som det viser sig, døde Maya flere måneder før din ankomst til komplekset, hvilket betyder, at du enten taler med et spøgelse eller noget lidt mere sindigt.

The Short Message berører en række temaer, med det mest åbenlyse værende angst, depression og selvmord. Spillet, der udspillede sig over 90 minutter, inviterer dig ikke kun til at høre kampene, der strømmer gennem Anitas hoved, men også at genskabe dem gennem en række flashbacks og filmiske afbrydelser. Det er bestemt mørkt på visse steder, men det berører dog et problem, der har plaget generationer i flere årtier: behovet for at føle sig elsket i en verden, hvor kun de sociale dominanter blomstrer og trives.

Vers Efter Vers

Når det kommer til blomstring, så har The Short Message dog en antagonist – en kirsebærblomst-prydet skabning, der følger dine fodspor, mens du dykker dybere ind i Anitas minder og den tågede dybde af komplekset. Ud over den dæmoniske fjende, der jagter dig ned ad den enkelte korridor – en linje, der ofte forvandler sig og bøjer sig ind i en række forskellige rum, kældre og fængsler – er der også en række andre ting på din to-do-liste, såsom at finde stykker af minder, der vedrører din fortid, og gamle graffiti-tags, der kronologiserer historien om Maya – en hengiven kunstner, der også havde kaldt sig Cherry Blossom, før hun døde.

Gameplay i The Short Message er ret enkelt: undersøg et rum, og gå videre til det næste, mens du søger efter fragmenter, der kan hjælpe dig lidt nærmere at besvare det vigtigste spørgsmål: hvem er Maya, og hvor fører hun dig hen? For at bryde gennem murene i din psyke må du afkode tekstbeskederne på din telefon og afsløre “det”, som Maya ofte spammer dig med. For at skjule nogle spoilers, så vil vi dog holde “det” under lås og slå.

The Short Message er et historie-drevet spil først og fremmest, så hvis du havde forventet at tilbringe mere tid på at flygte fra fjender og svinge rør mod ansigtsløse skabninger, så vil du sandsynligvis blive skuffet. Faktum er, at en solid 70 procent af The Short Message består af korte filmiske sekvenser og dybe passager bygget op omkring lange manuskripter og monologer. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det vil ikke være til alles fordel – især hvis du er varm på Silent Hill 2 og dens andre action-orienterede modstykker.

Dom

Medens det ikke er P.T., så formår The Short Message at berøre flere af dets største styrker og manipulere dem til noget andet – en slags kærlighedsbreve, der består af ret godt skrevne vers og en moral, der er overraskende let at fordøje. Selvfølgelig kunne det have været mere, men til en 90-minutters udvidelse, der tilfældigvis er gratis, er det svært at skyde det ned som bare fyld til et langt større og mere ambitiøst projekt. Det er acceptabelt, alt i alt, og det tjener sin formål med at give sit publikum en kort glimt ind i en af de mange, mange dæmoniske aspekter af Silent Hill-universet, og gør det ved at introducere råmateriale og nogle få kendte design, der vil få enhver hardcore-fan af serien til at skinne i stolthed.

Som det viser sig, så har The Short Message dog fordel af sin glatte gameplay-mekanik og overbevisende stemmeoversættelser. Og mens det ofte mister sin flow til tvivlsomt placerede tekstbeskeder og tanker, så ender alt dog med at kulminere i en pointe, der er både memorabel og informativ. Det er ikke en traditionel Silent Hill-oplevelse, men det har dog sin egen identitet.

Hvis du kan slette faktum, at dette ikke er P.T., men snarere et selvstændigt horror-spil med sin egen puls og moral, så skal du i alt fornuft være i stand til at nyde det meste af, hvad det har at tilbyde. For dem, der stadig er tiltrukket af minder om et halvfærdigt projekt, der aldrig vil få en fuld udgivelse, så er det dog ikke værd at satse alt på The Short Message. Det vil kradske et par kløe – men det vil ikke neutralisere hjertesorgen, der blev efterladt af Silent Hills kortvarige eksistens.