Europa-Kommissionen vedtager EU KIDS Act-forslag om online spil

Den Europæiske Kommission vedtog EU KIDS Act den 17. september 2026, et forslag til en EU-forordning, der kombinerer EU-dækkende aldersregler for sociale mediekonti med sikkerhed‑by‑design‑forpligtelser, der gælder for online‑spil, videospilplatforme, app‑butikker og AI‑chatbots.

Formelt benævnt “EU Keeping Internet Digital Spaces Accountable and Trustworthy” (COM(2026) 681 final), forslagsteksten er dateret Bruxelles den 17. september 2026 og bygger på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, den traktatartikel der omhandler foranstaltninger, som sikrer det indre marked. Forslaget fastslår, at afvigende nationale aldersregler risikerer at fragmentere det indre marked, mindske retssikkerheden og øge omkostningerne til overholdelse. En ledsagende meddelelse og et personale‑arbejdsdokument, der analyserer forslaget’s virkninger, blev offentliggjort samme dag i Kommissionens lovgivningsbibliotek.

De trinvise aldersregler

Forslaget forbyder sociale medieplatforme at give konti til børn under 13 år og fastsætter en EU-dækkende minimumsalder på 15 år for, at mindreårige kan oprette en egen konto, siger Kommissionen. Aldersreglerne gælder for sociale netværk og videodelingstjenester, der indeholder definerede risikofyldte funktioner, herunder realtidsudsendelse til et ubestemt publikum, kontakt med ukendte brugere, profilbaserede anbefalingssystemer og design, der fremmer engagement.

Fra 13 til under 15 år kan en værge oprette en begrænset konto og forblive i kontrol, med forældreværktøjer altid aktiveret, en daglig tidsbegrænsning på højst én time og forældres godkendelse af kontakter, ifølge Kommissionens Q&A-dokument. Børn under 13 år har ingen konti. På videoplatforme, der er specifikt designet til små børn, kan en forælder tillade begrænset adgang via forælderens egen konto, med personlige feeds og søgning deaktiveret samt en daglig grænse på op til én time. Denne ordning ophører ved 13 år, og adgang kan ikke aktiveres for et barn under tre år.

Inden for seks måneder efter, at reglerne træder i kraft, skal platforme kontrollere, om eksisterende kontohavere er under 15 år, og deaktivere de konti, der tilhører sådanne, eller hvor alderen ikke kan fastslås. Hvor en platform allerede med høj sikkerhed kan fastslå, at en bruger er voksen, er der ingen ny kontrol nødvendig.

Kommissionen udtalte, at loven vender bevisbyrden, så tjenesteudbydere skal demonstrere, at deres tjenester er alderssvarende og sikre efter design. Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde, at loven “vender bevisbyrden – det er platformene, der skal vise, at de er sikre efter design,” og tilføjede, at den sætter forældrene “tilbage i førersædet”.

Online-spil og app-butikker

Forordningen gælder for udbydere af online sociale netværkstjenester, videodelingsplatforme, software‑applikationsbutikker, online‑spil, operativsystemer, AI‑companions og generelle samtale‑chatbots, som er tilgængelige for mindreårige. Den undtager non‑profit‑encyklopædier, non‑profit‑uddannelses‑ og videnskabelige arkiver, tjenester drevet af uddannelsesinstitutioner, open‑source‑softwareplatforme, videnskabelige forskningsservices og offentlige myndighedstjenester. Små og mikrovirksomheder er ikke undtaget.

Teksten definerer dækkede online‑spil bredt: ethvert spil, der kan spilles på en computer, mobil enhed eller konsol, uanset om den underliggende software kører lokalt eller fjernstyret, eller leveres på et holdbart medium, samt om tjenesten er gratis, betalt eller hybrid med køb i tjenesten. Spil, der kun er tilgængelige eller kan købes via fysiske medier uden nogen online‑komponent, der muliggør adgang, distribution eller køb, betragtes ikke som online‑spil.

Online‑spil skal overholde forslaget’s forpligtelser vedrørende afhængighedsskabende design og sikre indstillinger samt regler, der er tilpasset spil. Disse omfatter beskyttelsesforanstaltninger, der forhindrer, at spil bruges til at lokke mindreårige til at indlede kontakt på andre tjenester, såsom at begrænse udgående links og vise advarselsmeddelelser. Spil må ikke udsætte mindreårige for funktioner, der underminerer en mindreårigs beslutning om at stoppe med at spille, eller som belønner engagement på regelmæssige tidspunkter eller med større hyppighed, herunder straf eller tab af fordele for manglende regelmæssig deltagelse eller inden for angivne intervaller. Videospilplatforme, der lader brugere skabe spil, skal implementere de nødvendige software‑ og organisatoriske foranstaltninger, så de bruger‑skabte spil overholder reglerne. AI‑companions eller chatbots, der er indlejret i et spil, må ikke aktivere automatisk, må ikke blive pålagt børn, og skal være lette at slukke.

Præamblerne fastslår, at mindreårige, der spiller online‑spil, skal have samme beskyttelse ved økonomiske transaktioner som på sociale netværk og videodelingstjenester, herunder gennemsigtighed om den reelle monetære værdi af transaktioner gennem virtuelle valutaer og beskyttelse mod eksponering for variable belønningssystemer, hvis sammenhæng med gambling‑relateret og tvangspræget adfærd teksten beskriver som veldokumenteret. De operative forpligtelser ved økonomiske transaktioner — realtidsmærkning af køb som økonomiske transaktioner, priser vist i den nationale valuta for den mindreåriges sædvanlige bopæl, og ingen eksponering af mindreårige for loot‑boxes eller lignende produkter med tilfældige eller uforudsigelige udfald — er formuleret for online‑sociale netværkstjenester og videodelingsplatforme.

Denne softwareapplikationsbutik skal drive et aldersklassificeringssystem, der dækker alle apps, inklusive videospil, offentliggøre metodologien, kriterierne og kilderne bag den, blokere mindreårige fra at få adgang til eller købe aldersupassende apps, vurdere brugernes alder i henhold til forslaget om alderssikring og anvende EU’s aldersverifikationsapp. Forslaget opfordrer til EU‑niveau koder for adfærd på aldersklassificering og beskriver PEGI‑aldersklassifikationssystemet og PEGI‑Code of Conduct som en benchmark, der kan integreres som en adfærdskode under reguleringen, forudsat at den leverer det krævede beskyttelsesniveau.

Alderssikring, håndhævelse og baggrund

Selvangivet alder er udtrykkeligt utilstrækkelig i forslaget; adgang skal styres af certificeret aldersverifikation. Kontroller udføres gennem certificerede løsninger uafhængige af platforme, herunder en gratis EU‑aldersverifikationsapp og, på sigt, den europæiske digitale identitets‑wallet, som benytter zero‑knowledge‑proof‑teknologi, der kun fortæller platformen, om en bruger er over eller under aldersgrænsen. Hvert medlemsland skal tilbyde mindst én gratis måde at bevise alder på.

Platforme med 45 millioner eller flere aktive månedlige brugere i EU skal, inden de kommer i kontakt med børn under de nye regler, indsende en detaljeret overholdelsesplan og få den kontrolleret af uafhængige revisorer betalt af platformen; Kommissionen kan gøre indsigelse mod en revisor, hvis uafhængigheden ikke er sikret. Bøder kan nå op på 6 % af den samlede globale årlige omsætning, og en fremskyndet procedure fastsætter foreløbige konklusioner inden for 30 dage og sigter mod en endelig beslutning inden for 90 dage for Kommissionen‑overvågede tjenester. Håndhævelsen bygger på strukturerne i Digital Services Act og AI Act: Kommissionen fører direkte tilsyn med de største platforme og AI‑chatbots, digitale tjenestekoordinatorer og nationale markedsovervågningsmyndigheder håndterer de øvrige dækkede tjenester og AI‑systemer, og nationale myndigheder udpeget af medlemsstaterne fører tilsyn med videospil, der ikke er online‑platforme, hvor den kompetente myndighed er den i leverandørens medlemsstat med hovedetablering.

Den forklarende memorandum dokumenterer vejen til forslaget. Von der Leyen annoncerede et ekspertpanel om børnesikkerhed online i sin statsudtalelse i 2025, og de særlige panels medformænd fremlagde anbefalinger i juli 2026, som krævede en EU‑omfattende adgangsbegrænsning, harmoniserede safety‑by‑design‑regler og dækning af tjenester ud over sociale medier, herunder app‑butikker, AI‑companions og visse videospil. Jyllandsdeklarationen fra oktober 2025, underskrevet af 25 medlemsstater, opfordrede til aldersverifikation og et sikrere online‑miljø for mindreårige. Europa-Parlamentets rapport fra november 2025 efterspurgte en harmoniseret digital aldersgrænse på 16 år for sociale medier, videodelingsplatforme og AI‑companions, medmindre forældre giver tilladelse, samt en grænse på 13 år, under hvilken ingen mindreårige får adgang til sociale medier. Italien, Frankrig, Norge, Grækenland, Østrig, Polen og Belgien indsendte i 2025 og 2026 udkast til national lovgivning, der begrænser mindreåriges adgang til visse digitale tjenester, og Norge indsendte også i maj 2026.

En Eurobarometer-undersøgelse udført i marts og april 2026 indsamlede data fra mere end 26 000 respondenter i alderen 13–18 år og over 12 000 forældre på tværs af alle 27 medlemsstater. Ni ud af ti unge havde i de seneste tre måneder stødt på mindst ét skadeligt eller foruroligende indhold online, og 54 % af forældrene og 45 % af de unge anså aldersforsinkelse som en effektiv løsning. Kommissionens politisk oversigt citerer en nylig undersøgelse, der viser, at unge i alderen 13–18 år i gennemsnit bruger 4,5 time om dagen på skærme på skoledage og 6,1 time i weekenderne, og konstaterer, at kun halvdelen af børn i alderen 9–16 år i hele Europa siger, at de føler sig sikre online, mens 38 % rapporterer søvnproblemer på grund af sociale medier, og 33 % ofte føler sig stressede eller ængstelige på grund af dem.

Forslaget går nu til Europa-Parlamentet og Rådet under den ordinære lovgivningsprocedure.