Anmeldelse af The Drifter (Nintendo Switch, GeForce Now og PC)

Nogle spil overrasker dig. Du hopper ind i spillet og forventer en lille indie-historie, kun for at blive trukket ind i noget større. Drifter er et af de spil. Det starter hurtigt og kaster spillerne ud i et uventet mysterium og holder spillerne i gang med at gætte hele vejen. Det ligner lidt et gammeldags peg-og-klik-spil, men det spiller meget mere jævnt. 

Bare rolig, det her er ikke et af de der langsomme, nervepirrende eventyrspil med mærkelige gåder og vage instruktioner. Det er et peg-og-klik-spil, ja, men det er hurtigere, smartere og meget sjovere, end man ville forvente. Drifter fokuserer på klare mål, naturlige valg og hurtigt tempo. Lad os gennemgå det i denne anmeldelse.

Den anden chance

I dette point-and-click-spil starter historien ret simpelt. Du spiller som Mick Carter, en vagabond, der har vandret rundt, kun for at modtage et opkald om sin mors død. Mick får et lift på et godstog, da alt går galt. Maskerede bevæbnede mænd stormer toget, kugler flyver, og i kaoset bliver Mick vidne til et brutalt mord. I kaoset bliver fyren slået ud, og da han vågner op, finder han sig selv bundet under vandet og kæmper for at trække vejret. Selvfølgelig, med bundne hænder i vandet, hvem kan overleve drukningen? Spillerne får én chance for at redde ham, men det er ikke nok. Desværre ender Mick med at drukne. 

Her kommer twistet: Micks historie slutter ikke der. Han vågner op få øjeblikke tidligere, og interessant nok er han denne gang klar over, hvad der skal ske. Det, der sker efter den mirakuløse opstandelse, er det, der sætter gang i ... Drifter fra hinanden. Uden at afsløre for meget, lad os sige, at døden ikke er enden på Micks liv. Fra det øjeblik skifter historien fra en rejse til en begravelse, og nu hvor han hjælper Mick med at overleve de konspirationer og farer, der omgiver ham. Spillere kan bruge den tidligere oplevelse til at hjælpe Mick med at snyde døden, og det er her, tingene bliver interessante. 

Peg og klik

Et af de største problemer med klassiske peg-og-klik-eventyr er, hvor ofte de går i stå. Spillere sidder altid fast i at forsøge at kombinere tilfældige objekter, som at trække en sandwich bare for at låse en dør op, uden nogen reel logik bagved. Drifter er ikke et typisk peg-og-klik-spil. Spillet undgår dette problem på bedste vis ved at tilbyde logiske gåder og løsninger, der giver mening. Selvfølgelig skal du stadig tænke, men ikke sidde fast i frustrerende loops. 

Spillet har ni kapitler, og hvert kapitel har et klart mål. Spillere kan snige sig gennem baggyder og afhøre nogle lyssky karakterer, mens de løser hukommelsesbaserede gåder. Her er endnu en fed ting ved Drifteren: Når du fejler eller misser et øjeblik, straffer spillet dig ikke med "game over!" I stedet looper det tilbage eller flytter scenen, hvilket holder spændingen uden at bremse dig. Det tilføjer også nogle spændende mekanikker til dialogen. I modsætning til de fleste adventurespil ændrer dialog og interaktioner sig baseret på, hvad du opdager. 

For at forbedre oplevelsen indeholder spillet en oversigt over indsamlede genstande og mentale noter om dialogmuligheder, der låses op gennem samtaler og opdagelser. Bemærkelsesværdigt nok vil du aldrig føle dig fortabt takket være det flot designede notesbogssystem, der sporer dine nuværende mål. Øverst på skærmen kan spillerne finde emner, som Mick har valgt fra historien, gennem ting, han har hørt, set eller oplevet. Interessant nok giver spillet spillerne mulighed for at bringe emnerne op, når de taler med andre karakterer. Overraskende nok, hvis en karakter ikke kan lide emnet eller ikke har noget at sige om det, bliver dialogen grå for at indikere, at de ikke har noget at sige, og det er en unik tilføjelse. I sidste ende, Drifter spilder ikke din tid. Den har et bedre tempo end de fleste indie-eventyrspil med minimal tilbagetrækning.

Mus eller controller

Du ville forvente en peg-og-klik spil at være musen først, og ja, det fungerer perfekt her. Men overraskende nok spiller spillet lige så godt på controlleren. Spillere kan bevæge Mick med venstre pind og bruge højre pind til at fremhæve interaktive elementer. Det lyder måske lidt klodset, men det er overraskende gnidningsløst. For dem, der foretrækker et tastatur, understøtter spillet fuld WASD-bevægelse, hvilket giver det en mere "gå rundt og interager"-vibe i stedet for det traditionelle markørbaserede eventyr. 

Når det kommer til inventar, holder spillet sig til et velkendt system: find en genstand, brug den når det er nødvendigt, og kombiner den nogle gange med andre for at skabe noget nyt. Det er ikke revolutionerende, men det virker, og endnu vigtigere, det sinker ikke tingene. Dette spil forsøger ikke at genopfinde hjulet; det gør det bare mere flydende og moderne. Uanset om du bruger en mus, et tastatur eller en controller, føles styringen naturlig og responsiv. Den problemfri oplevelse lader spillerne holde fokus på historien og ikke kæmpe med brugerfladen.

Indstilling af stemningen

Nu er det her, hvor Drifter skinner virkelig. Spillet fortæller ikke bare en historie, det trækker dig ind i sin atmosfæriske verden med stemningsfuld lyd og slående grafik. Det læner sig op ad en gammeldags æstetik, men med en filmisk kant, der føles taget direkte ud af en rå 70'er-film. Karaktererne udtrykker følelser gennem deres subtile bevægelser, og hver lokation føles bevidst designet. Det er tydeligt, at udviklerne sigtede efter en retro australsk grindhouse-vibe, og de ramte plet.

Soundtracket bidrager yderligere til stemningen med sin langsomt opbyggende synthesizer, der skaber spænding uden at være overvældende. Spillere kan altid føle, at der er noget på vej takket være de summende lys, fjerne fodtrin og ekkoer af stemmer. Farverne er for det meste mørke, der er masser af skygger, og belysningen er dæmpet. Overraskende nok føles det aldrig kedeligt. De flimrende lys i gaderne bidrager til den visuelle flair. 

Stemmeskuespillet i dette eventyr spil fortjener også en omtale. Udviklerne gjorde et godt stykke arbejde med at sikre, at fortællingen tilbyder en god lydbogsstemning. Mick taler gennem det meste af spillet og reagerer på verden omkring ham. Han kan være sarkastisk og til tider seriøs, men altid på en måde, der fanger spillerne. 

Derudover bidrager miljøet til spændingen takket være stilheden, der på en måde gør atmosfæren uhyggelig. Det, der virkelig skiller sig ud, er den måde, spillet blander by- og landområder på. Det ene øjeblik er du omgivet af beton og graffiti, og det næste er du midt ude i ingenting, bare dig og dine tanker. Verden er relativt lille, men fyldt med fordybende oplevelser, der vil holde dig engageret i spillet. I sidste ende, Drifter rammer atmosfæren perfekt, hvilket gør den til et af spillets stærkeste punkter. 

The Bad

Det ville være uretfærdigt at afslutte anmeldelsen uden at nævne manglerne. Heldigvis har The Drifter ikke mange. Spillet er medrivende og fyldt med hjerte; det er dog lidt kort. Hele spillet kan gennemføres inden for 3 til 5 timer, afhængigt af spillernes hastighed. Selvom historien er god, kan nogle spillere føle, at eventyret slutter for tidligt, hvilket efterlader dem med et ønske om mere udforskning og afslutning.

Derudover er der begrænsede spillervalg. Der er selvfølgelig illusionen af valg; spillerne kan vælge dialogmuligheder og træffe beslutninger. De fleste stier går dog tilbage til hovedhistorien. Hvis du hopper ind i spillet og forventer forgrenede fortællinger, vil du blive skuffet, fordi spillet har en mere restriktiv tilgang. 

Gåderne er logiske, men der er lejlighedsvise trial-and-error-øjeblikke. Spillere skal muligvis genbesøge områder for at afprøve bestemte dialogemner med bestemte karakterer. Det er ikke frustrerende, men det forringer spillets ellers gnidningsløse flow. Derudover, selvom den håndtegnede grafik passer til spillets tone, er den måske ikke for alle. Nogle af karakterbevægelserne føles lidt stive, og animationen kan føles gammeldags, hvilket forringer den filmiske stemning. Samlet set ødelægger disse mindre fejl ikke gameplayet. Et par programrettelser og opdateringer kunne udglatte de ujævne kanter, men selv nu, Drifter spiller stadig godt og tilbyder et perfekt point-and-click-eventyr. 

Bedømmelse

Drifter er uden tvivl et sjovt og tempofyldt point-and-click-spil, der holder eventyret i gang uden det sædvanlige langsomme tempo, som genren er kendt for. Historien trækker spillerne lige fra første frame med et mærkeligt twist om at snyde døden, som tager et spændende twist. Spillets gåder, dialoger og atmosfære gør det især til et af de bedste indie point-and-click-spil i 2025. 

Spillet er ikke uden fejl. Der er et par små problemer som stive animationer og korte tempoproblemer, men de ødelægger ikke det ellers gnidningsløse eventyr. Selvfølgelig kunne spillerne ønske sig en længere historie og et par komplekse udfordringer, men det, der er her, fungerer perfekt. Den måde, hvorpå musikken og dialogen kombineres for at opbygge spænding, der holder spillerne fanget uden at overvælde gameplayet, er især bemærkelsesværdig. Historien bevæger sig naturligt uden at tvinge ind i akavede situationer. 

I sidste ende fokuserer The Drifter på historien, og det er præcis, hvad moderne point-and-click-spil bør være. Flydende, historiedrevet og spændende. For fans af historiedrevne spil eller enhver, der leder efter et kort, mindeværdigt eventyr, Drifter er værd at prøve.