5 Ting, Der Skuffer i Biomutant

Det er kun gået få uger, siden Biomutant kom på hylderne, og alligevel er vi allerede begyndt at pille ved de mindste detaljer i THQ‘s nyeste hack and slash. Og misforstå mig ikke — Biomutant er, for hvad det er værd, et fantastisk koncept, og på mange måder leverer den, hvad der står på dåsen. Men er ingredienserne i den nok til at leve op til genren og THQ’s beundringsværdige historie med velpolerede videospil? Det er bestemt til debat. Efter min ærlige mening er der dog masser af brikker, der i sidste ende får dette visuelt fantastiske lille skib til at kæntre. Hvis vi ser bort fra spoilers, er det værd at tale om et par nøglefaktorer, der frustrerende nok pletter den samlede Biomutant-oplevelse. Og selvom der er masser af positive ting, der holder vægtskålen i bevægelse, er der et par negative ting, der holder den lidt skæv. Men lad os tale om det. Lad os dykke ned i THQ’s seneste tilføjelse og røre ved de ting, der desværre trækker spillet for skud. Fra detaljer, som selv vi ville betragte som smålige, til de fejl, THQ burde rette op på med det samme — her er de fem ting, der skuffer i Biomutant.  

5. Indlæsningstider

Det er 2021, hvilket betyder, at indlæsningstider ikke rigtigt findes længere. I hvert fald ikke i nærheden af så meget. Og når de dukker op, varer det normalt aldrig mere end et par sekunder, før vi bliver slynget tilbage i spillet. Biomutant, derimod, ja — lad os bare sige, at jeg nåede at brygge adskillige kopper kaffe i de tider, jeg skulle genindlæse et checkpoint i løbet af mine femten timers spilletid. Men det var på en Xbox One. PlayStation 5 og Xbox Series tillader dog spillet at køre lidt hurtigere, omend ikke med kæmpeskridt. Faktisk, hvis du åbner enhver diskussion, vil du se, at indlæsningstiderne, irriterende nok, er et af de største problemer med Biomutant. Så til det siger vi — få det ordnet, THQ. Please.  

4. Hakket Kamp

For et spil, der praktisk talt propper ældgamle kampstile og seriøst hurtig krigsførelse ned i halsen på dig — er kampen, mærkeligt nok, virkelig ikke særlig god. Faktisk er den hakket. Så utroligt hakket. Og lad os være ærlige her — det er ikke noget, man ville forvente fra et spil, der drejer sig om en masse hack and slash-påvirkninger. Men sandheden er, at Biomutant har problemer med at skabe nogen form for flydendehed i kamp. Og det er ikke godt, når man tænker på, at halvfems procent af din rejse drives af slagmarken.

3. Uoverspringelig Dialog

Lad os indse det — de fleste RPG’er (hvis ikke alle) indeholder det simple valg at springe en dialogsektion over. Det er ikke unormalt. Faktisk er det langt fra. Nogle gange har vi ikke lyst til at interagere med en karakter eller følge en historiebue, der river os væk fra vores prioriteter. Nogle gange vil vi bare springe over det og vende tilbage til vores egne planer. Biomutant kan dog ikke lide den idé. I stedet står du tilbage med lange samtaler med vrøvlende karakterer, der opfordrer dig til at svare på hvert eneste spørgsmål. Men er der en mulighed for at afslutte diskussionen og gå helt væk? Ja, man skulle tro det. Men nej, nej, det er der ikke.  

2. Ride- og Køredyr

Jeg ved ikke med dig, men hver gang jeg sad op for at krydse de frodige landskaber, Biomutant udstiller, kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til de fejlbehæftede animatronics, der sendte mig i spind, før jeg overhovedet tog tøjlerne. Som at påtage sig rollen som en baseball, der skrider af sted med 1300 km/t, tilpassede min stille Ronin-helt sig bare til det hver gang. Det gjorde jeg bare aldrig rigtig. Og det var ikke kun dét. Faktisk føltes en masse ting, der handlede om at rejse på dyr, slet ikke særlig tilfredsstillende. Det hele føltes noget klodset og trættende — og at skulle udstå grynten hver gang man hoppede, gjorde ikke noget godt for mine ører — især ikke når fortælleren allerede havde slibet dem ned til en dræbende hovedpine. Og det er desværre det, der fører os til vores femte og sidste punkt.

Misforstå mig ikke — Biomutant er et visuelt fantastisk spil.

1. 99,9% Fortællerstemme

Åh ja — fortællerstemmen. Der er virkelig kun så meget, man kan holde ud, før man tyer til lydløs knappen for at se resten af spillet i fuldstændig stilhed. Og for at være fair, har mange spillere åbent sagt, at det var den metode, de selv brugte for at komme igennem hovedparten af Biomutant-kapitlerne. Men det er ikke for at sige, at Stephen Fry-klonen, der rapporterer om alt, hvad du gør, er en dårlig ting. Tværtimod er det en sær måde at fortælle en historie på uden at skulle bruge en formue på et helt stemmeensemble. Men efter at have fået hver eneste bevægelse genfortalt til dig i femten timer i træk — lærer du bare at hade hvert eneste udtalte ord. Og det er, du ved — ikke godt.   Nød du din rejse med Livets Træ? Hvad tror du, THQ kunne implementere for at forbedre Biomutant? Fortæl os det på vores sociale medier her.  

Leder du efter mere? Du kunne altid tage et kig på en af disse lister:

5 Stealth Games That Shouldn’t Sneak Under Your Radar