Psychroma Anmeldelse (PS5, PS4, Nintendo Switch, Xbox One, Xbox Series X|S, PC)

For fans af indie-titler kan Psychroma være et velkendt navn. Spillet blev første gang vist frem i 2022 under Future of Play-showcasen. Kort efter udgav udviklerne en demoversion på Steam. Nu tilbyder udviklerne den fulde oplevelse med den endelige udgivelse. Som en narrativdrevet sidescroller blander titlen cyberpunk med gys. Det er ikke ualmindeligt med en sådan kombination, da spil som Resident Evil har vovet sig ud i disse mudrede farvande. Dog går Psychroma et ekstra skridt med sin fængslende historie. Hvert øjeblik og hvert skridt er fyldt med opdagelser, der afslører mysteriet, sammen med et par velplacerede jumpscares. Hvis det lyder som noget for dig, lad os dykke dybere ned i, hvad denne titel har at byde på, i vores Psychroma-anmeldelse.

En Galaktisk Rejse

Psychroma følger historien om Haze, et digitalt medium, der oplever et tilfælde af hukommelsestab. Spillet åbner med, at hun ligger på en sofa, mens en skikkelse står i nærheden og råber uforskammede ord. Hun vågner uden erindring om, hvordan hun kom derhen. Før man dykker ned i mysteriet, giver spillet noget baggrund for historien. Året er 2489, og menneskehedens erindringer er stort set blevet udslettet af en tragedie kendt som Det Store Kollaps. Denne katastrofe gav en mulighed for et team af videnskabsfolk kaldet The Cerulean Group. De havde til formål at opnå udødelighed ved at flytte menneskelige erindringer til datalagring (hvilken enorm lettelse ville dette ikke have været i dagens verden). Men en brand hærgede deres facilitet og ødelagde det meste af deres arbejde. Nu står menneskeheden på randen af sårbarhed. Frem til nutiden flytter nye beboere ind i huset. Et par, der er opsat på at redde menneskeheden ved at tilbyde ly, er uvidende om de dybe hemmeligheder, der overlevede branden. Dette sætter scenen for vores protagonist, Haze, som må samle brudstykker af sin hukommelse. Haze er et ikke-binært kybernetisk medium, som også lider af PTSD. Efterhånden som historien udfolder sig, genoplever vi dele af Hazes fortid, fra kidnapninger til hjernekontrol. Haze har gennemgået betydelig trauma, men hendes flashbacks er kun begyndelsen på den rædsel, der venter i huset.

Fejl og Fænomener

Psychroma kaster dig ind i et hjemsøgt hus, låst og indhyllet i semimørke på grund af strømafbrydelse. Dette sidescrolling-eventyr lader dig udforske hver krog og krok af huset for at afdække dets mysterier og få mening med din situation. Bevægelse er problemfri og kræver kun, at du bevæger dig fremad eller tilbage. Når du når en genstand af interesse, giver et tryk på ‘interager’ dig mulighed for at undersøge den. Dette kan være et TV, en computer, en generator eller endda en person fanget i en celle. Titlen holder sig tæt på sin komplekse historie og giver dig stykker og stumper ad gangen. Den giver ikke nødvendigvis klare mål, men lader dig finde ud af tingene selv. I starten virker de fleste genstande, du kan interagere med, utilgængelige, hovedsagelig på grund af strømmangel, hvilket diskret præsenterer din første mission: få strøm på huset. Dette involverer at komme til generatorrummet, som selvfølgelig er låst. Du må lede efter nøglen, som er gemt på et ikke-åbenlyst sted. Hver opgave involverer at gennemsøge de forskellige etager og værelser for at afdække nye eller ulåste genstande. Gameplayet har en atmosfærisk spænding, og sidescrolling-mekanikken gør navigation ligetil og immersiv. Haze går med ro gennem hvert rum, uvidende om, hvad der ligger bag hver dør. Plus, hver opdagelse driver dig dybere ind i husets mørke historie. Spøgelser er en indviklet del af historien. Lejlighedsvis vil du opleve mærkelige syn, som om din karakter er på et vanvittigt psykedelisk trip. Der er også en tidssløjfe, hvor hver gang Haze oplever noget foruroligende, ender de tilbage på sofaen. Det kan være frustrerende, mildt sagt. Men som en kerne del af gameplayet holder det tingene interessante.

Alt, Overalt, På én Gang

Psychromas gameplay er det, jeg gerne vil kalde selvstyret. Der er intet pres for at finde skjulte genstande eller en timer, der holder dig på tæerne. Ud over dette indeholder spillet en række gåder, som du skal løse for at komme videre. Disse gåder er ligetil og kan kræve, at du finder manglende genstande. For eksempel kræver det at tænde for generatoren en kabel og et strømcelle. De procedurally generated baner komplementerer disse gåder, da genstande kun bliver tilgængelige efter at have stødt på en gåde. Nogle gåder kan involvere at manipulere omgivelserne, bruge fundne genstande eller dechifrere koder. Gåderne har en direkte sammenhæng med historien, som afslører de vigtigste plotpunkter eller karakterbaghistorier. Nogle gåder er dog anderledes end din typiske søg-og-find. Som et medium vil du kommunikere med spøgelser ved hjælp af et ouija-board. Men nogle gåder gøres bedre personligt, så at lade et spøgelse besætte dig vil uden tvivl male et klarere billede, hvor du ser alt fra deres perspektiv. Desuden bringes spillets cyberpunk-aspekt til live med tidsspring. Ved hjælp af kybernetiske hukommelseskort kan du springe tilbage i tiden for at forstå fortiden fra andre karakterers perspektiv. Udover at være et medium, vil du også udføre kirurgiske indgreb. Selvfølgelig har dette stadig et gåde-præg, hvor du for eksempel bruger en røntgenmaskine til at finde og forsigtigt fjerne anomalien.

Et Spøgelsehus på Hill House

Psychroma bærer tydeligt sin inspiration fra Haunting on Hill House på ærmet. Hvis du ikke kender serien, er her en kort opsummering: Netflix-hit-serien dykker ned i livene for voksne, der voksede op i samme hus. De står hver især over for hjemsøgende episoder, der drager dem tilbage til huset. For at undslippe hjemsøgelsen må de konfrontere deres frygt og interagere med de uhyggelige anomalier. Ligheden ligger tydeligt i historien, hvor Psychroma tager en lignende tilgang. Plus, spillet bruger også serien som reference for en af karakterernes yndlingsbøger. Ud over dette er der en slående lighed i det tematiske fokus. Begge berører trauma og sorg og fremstiller huset som en metafor for karakterens indre uro. Også seriens ikke-lineære historie ligner spillets brug af flashbacks. De afslører langsomt husets hemmeligheder og viser Hazes fortid. Plus, ligesom Hill House, udforsker Psychroma sandsynligvis temaer om isolation, men mere fra et indre, psykologisk perspektiv end et fysisk. Alt dette er pænt pakket ind i titlens atmosfæriske og dystre scene. Spillet bruger forvrængede realiteter, hallucinationer og andre sindsforstyrrende effekter til at sløre grænsen mellem virkelighed og illusion. Denne aspekt af gameplayet er designet til at skabe en følelse af uro og spænding, der holder dig på kanten.

Et Pride-Øjeblik

Psychroma udforsker modigt queer-temaer. Det gør den gennem sin ikke-binære protagonist, Haze. Hazes rejse mod selvopdagelse begynder, når de møder Foxxe, en karakter fanget i kældercellen. Deres interaktion spejler virkelighedens scenarier, som queer-fællesskabet står over for. Først er Foxxe naturligt tilbøjelig til at tro, at Haze er deres tidligere selv. De mistænker, at en entitet har overtaget Haze, og er skeptiske over for at engagere sig med dem. Dog sænker Foxxe efterhånden sin garde. Hun gør dette, når hun indser, at Haze har hukommelsestab. Hun forsøger derefter at genantænde Hazes hukommelse ved at genfortælle deres fælles fortid. Fra deres dialog bliver det tydeligt, at Foxxe og Haze var elskere, før Haze mistede deres hukommelse. Foxxe er forsigtig med at forklare deres forhold. I tilbageblik viser denne scene diskret fællesskabets internaliserede skam og søgen efter selvaccept. Derudover udforsker spillet båndet mellem Agatha og hendes trans-partner, Salem. Dette bånd spiller en vital rolle i spillets mysterium. Det viser forholdet med nuancer og fremhæver de unikke dynamikker i queer-partnerskaber. Psychroma lægger også vægt på mangfoldighed med fokus på BIPOC-karakterer. Karakternes baggrunde er visuelt repræsenteret gennem kontrasterende farver, hvilket forstærker det inkluderende tema. Denne omtænkte repræsentation beriger historien og sikrer, at spillets verden anerkender og fejrer mange identiteter og erfaringer. Plus, hvilket bedre tidspunkt at lancere dette spil end Pride Month?

Ser og Lyder Godt Ud

Psychroma udmærker sig i sin visuelle præsentation for en indie-titel og fremhæver de hjemsøgende smukke scener. Spillet bruger lys og skygge til at skabe en ildevarslende atmosfære og tilføje dybde til uhyggelige scenarier. Dette forstærkes af den urolige musik og pludselige lydeffekter, der forbedrer gyseroplevelsen.

Konklusion

Psychroma er et smukt udført mesterværk. Det tilbyder et rigt, immersivt gameplay ind i det paranormale. Mod en cyberpunk-baggrund står spilleren over for foruroligende rædsler, hvor der findes en fin linje mellem virkelighed og illusion. Desuden er spillets historie fængslende. Den sætter scenen perfekt og holder spilleren fanget i timevis. Måske er dens vigtigste træk det modige omfavn af queer- og BIPOC-karakterer, der fremmer inklusion. Denne repræsentation er ikke kun symbolsk; den er dybt integreret i historien og karakterudviklingen