Psychroma Review (PS5, PS4, Nintendo Switch, Xbox One, Xbox Series X|S, pc)

For fans af indie-titler, Psykroma kan være et kendt navn. Spillet blev først drillet i 2022 under Future of Play-showcasen. Kort efter udgav udviklerne en demoversion på Steam. Nu tilbyder udviklerne den fulde oplevelse med sin endelige udgivelse.

Som et narrativt sidescrollende spil blander spillet cyberpunk med horror. Det er ikke ualmindeligt at have en sådan kombination, da spil som Resident Evil har vadet disse grumsede farvande. Imidlertid, Psykroma går den ekstra mil med sin fængslende historie. Hvert øjeblik og trin er fyldt med opdagelser, der opklarer mysteriet, og et par velplacerede jump scares. Hvis det lyder som din kop te, så lad os dykke dybere ned i, hvad denne titel har i vente i vores Psykroma anmeldelse.

En galaktisk tur

Psykroma følger historien om Haze, et digitalt medie, der oplever et tilfælde af hukommelsestab. Spillet åbner med, at hun ligger på en sofa, mens en figur står i nærheden og råber uforskammede ord. Hun vågner uden nogen erindring om, hvordan hun kom dertil. Før du dykker ned i mysteriet, giver spillet lidt baggrund om fortællingen.

Året er 2489, og menneskehedens hukommelse er i vid udstrækning blevet udslettet af en tragedie kendt som Det Store Kollaps. Denne katastrofe gav en mulighed for et team af videnskabsfolk kaldet The Cerulean Group. Deres mål var at frigøre udødelighed ved at flytte menneskelige hukommelser til datalagring (hvilken enorm lettelse ville det ikke have været i dagens verden). Imidlertid opslugte en brand deres anlæg og ødelagde det meste af deres arbejde. Nu står menneskeheden på kanten af ​​sårbarhed.

Spol frem til nutiden flytter nye lejere ind i huset. Et par, der har til hensigt at redde menneskeheden ved at tilbyde husly, er uvidende om de dybe hemmeligheder, der overlevede branden. Dette sætter scenen for vores hovedperson, Haze, som skal sammensætte fragmenter af hendes hukommelse. Haze er et ikke-binært cybernetisk medie, som også lider af PTSD.

Efterhånden som historien udfolder sig, genoplever vi dele af Hazes fortid, lige fra kidnapninger til tankekontrol. Haze har udholdt betydelige traumer, men hendes flashbacks er kun begyndelsen på den rædsel, der venter i huset.

Fejl og spøgelser

Psykroma kaster dig ind i et hjemsøgt hus, låst og indhyllet i halvmørke på grund af mangel på strøm. Det her siderulning I eventyret kan du udforske alle husets kroge og hjørner for at afdække dets mysterier og finde mening i din situation. Bevægelsen er problemfri og kræver kun, at du bevæger dig fremad eller bagud. Når du når en genstand af interesse, kan du ved at trykke på 'interager' undersøge den. Det kan være et tv, en computer, en generator eller endda en person fanget i en celle.

Titlen holder sig tæt på sin komplekse historie og giver dig småting ad gangen. Den giver ikke nødvendigvis klare mål, men lader dig finde ud af tingene selv. I starten virker de fleste genstande, du kan interagere med, utilgængelige, primært på grund af manglen på strøm, hvilket subtilt præsenterer din første mission: at forsyne huset med strøm. Dette involverer at komme til generatorrummet, som selvfølgelig er låst. Du skal lede efter nøglen, som er gemt et intet åbenlyst sted.

Hver opgave involverer at gennemsøge de forskellige etager og rum for at afdække nye eller ulåste genstande. Spillet har en atmosfærisk spænding, og sideskrollingsmekanikken gør navigationen ligetil og fordybende. Haze vandrer roligt gennem hvert rum, uvidende om hvad der gemmer sig bag hver dør. Derudover driver hver opdagelse dig dybere ind i husets mørke historie. 

Spøgelser er en indviklet del af historien. Af og til oplever du mærkelige observationer, som om din karakter er på en vanvittig psykedelisk tur. Der er også en tidsløkke, hvor Haze hver gang oplever noget foruroligende, ender tilbage på sofaen. Det kan være frustrerende, for at sige det mildt. Men som en central del af gameplayet holder det tingene interessante. 

Alt, overalt, alt på én gang

Psykroma Spillet er, hvad jeg vil kalde selvstyre. Der er intet pres for at afdække skjulte genstande eller en timer, der holder dig på tæerne. Derudover indeholder spillet en mange forskellige gåder som du skal løse for at komme videre. Disse gåder er ligetil og kræver muligvis, at du finder manglende genstande. For eksempel kræver opstart af generatoren et kabel og en strømcelle. De proceduremæssigt genererede niveauer komplementerer disse gåder, da genstande først bliver tilgængelige efter at have stødt på et puslespil. Nogle gåder kan involvere at manipulere miljøet, bruge fundne genstande eller dechifrere koder.

Gåderne har en direkte sammenhæng med historien, som afslører hovedpunkterne i plottet eller karakterernes baggrundshistorier. Nogle gåder er dog anderledes end din typiske søge-og-find-opgave. Som medie kommunikerer du med spøgelser ved hjælp af et Ouija-bræt. Men nogle gåder er bedre at løse personligt, så at lade et spøgelse besætte dig vil utvivlsomt male et klarere billede, hvor du ser alt fra deres perspektiv. 

Derudover vækkes spillets cyberpunk-aspekt til live med tidsspring. Ved hjælp af kybernetiske hukommelseskort kan du hoppe tilbage i tiden for at forstå fortiden fra andre karakterers perspektiv. 

Udover at være et medium, vil du også udføre kirurgiske indgreb. Dette inkarnerer naturligvis stadig et puslespil, hvor du for eksempel bruger en røntgenmaskine til at finde og omhyggeligt udskille anomalien.

A Haunting on Hill House

Psykroma dristigt bærer sin Spøger på Hill House inspiration på ærmet. Hvis du ikke er bekendt med showet, er her en kort oversigt: Netflix-hitserien ser ind i livet for voksne, der voksede op i samme hus. De står individuelt over for spøgende episoder, som trækker dem tilbage til huset. For at undslippe det hjemsøgte, må de se deres frygt i øjnene og interagere med de forfærdelige anomalier.

Ligheden ligger åbenbart i historien, hvor Psykroma har en lignende tilgang. Derudover bruger spillet også serierne som reference til en af ​​karakterernes yndlingsbøger. Derudover er der en slående lighed i det tematiske fokus. Begge berører traumer og sorg og fremviser huset som en metafor for karakterernes indre uro.

Seriens ikke-lineære historie minder også om spillets brug af flashbacks. De afslører langsomt husets hemmeligheder og viser Hazes fortid. Plus, ligesom Hill House, Psykroma udforsker sandsynligvis temaer om isolation, men mere fra et internt, psykologisk perspektiv end et fysisk.

Alt dette er pænt pakket ind i spillets atmosfæriske og dystre scene. Spillet bruger forvrængede virkeligheder, hallucinationer og andre sindsoprivende effekter til at sløre grænsen mellem virkelighed og illusion. Dette aspekt af gameplayet er designet til at skabe en følelse af ubehag og spænding, der holder dig på nerverne.

Et Pride-øjeblik

Psykroma udforsker dristigt queer-temaer. Den gør det gennem sin ikke-binære hovedperson, Haze. Hazes rejse mod selvopdagelse begynder, da de møder Foxxe, en karakter fanget i kælderens celle. Deres interaktion afspejler virkelige scenarier, som queer-miljøet står over for. 

I starten er Foxxe naturligt utilbøjelig til at tro, at Haze er deres tidligere jeg. De har mistanke om, at en enhed har overtaget Haze, og er skeptiske over for at engagere sig med dem. Foxxe sænker dog til sidst paraderne. Hun gør dette, da hun indser, at Haze har hukommelsestab. Hun forsøger derefter at genoplive Hazes hukommelse ved at fortælle om deres fortid. Ud fra deres dialog bliver det tydeligt, at Foxxe og Haze var kærester, før Haze mistede hukommelsen. Foxxe er forsigtig med at forklare deres forhold. I bakspejlet viser denne scene subtilt fællesskabets internaliserede skam og søgen efter selvaccept.

Derudover udforsker spillet båndet mellem Agatha og hendes transkønnede partner, Salem. Dette bånd spiller en afgørende rolle i spillets mystik. Det viser forholdet med nuancer og fremhæver den unikke dynamik i queer-partnerskaber.

Psykroma understreger også diversitet med fokus på BIPOC-karakterer. Karakterernes baggrunde er visuelt repræsenteret gennem kontrasterende farver, hvilket forstærker det inkluderende tema. Denne tankevækkende repræsentation beriger historien og sikrer, at spillets verden anerkender og fejrer mange identiteter og oplevelser. Og hvad er et bedre tidspunkt at lancere dette spil på end Pride Month? 

Ser ud og lyder godt

Psykroma udmærker sig i sin visuelle præsentation for en indie titel, der fremhæver de uhyggeligt smukke scener. Spillet bruger lys og skygge til at skabe en angribende atmosfære og tilføje dybde til uhyggelige scenarier. Dette suppleres af den foruroligende musik og pludselige signaler, der forstærker gyseroplevelsen.

Bedømmelse

Psykroma er et smukt udformet mesterværk. Det tilbyder rigt, fordybende gameplay ind i det paranormale. På en cyberpunk-baggrund står spillerne over for foruroligende rædsler, hvor der er en fin linje mellem virkelighed og illusion.

Derudover er spillets historie fængslende. Den sætter scenen perfekt og holder spillerne fanget i timevis.

Dens måske vigtigste egenskab er den dristige omfavnelse af queer- og BIPOC-karakterer, der fremmer inklusivitet. Denne fremstilling er ikke kun tokenistisk; det er dybt integreret i historien og karakterudviklingen, hvilket gør det til en mere autentisk og engagerende oplevelse.

Spillets uhyggeligt smukke grafik og uhyggelige lydlandskaber forbedrer den uhyggelige oplevelse. Dets enkle mekanikker er intuitive og muliggør problemfri udforskning og interaktion med spillets omgivelser. Dette gør spillet tilgængeligt for spillere med varierende erfaringer.